Kulturmetropolen deltager med to online debatter på Kulturmødet Mors 2021

Vi er pavestolte over, at vi på tværs af 3 regionale kulturaftaler og 2 regioner kan præsentere to debatter med kultur og sundhedsfremme som omdrejningspunkt på Kulturmødet Mors 2021. I samarbejde med KulturKANten, Kulturregion Fyn, Region Midtjylland, Region Nordjylland og ikke mindst Kulturmødets sekretariat sætter vi fokus på kunst, kultur og sundhed med de to debatter: Når kunstnere træder i sundhedens tjeneste og Kulturen støtter sundheden - støtter sundheden kulturen? 

Se debatten her: Kulturen støtter sundheden - støtter sundheden kulturen? og Når kunstnere træder i sundhedens tjeneste

Begge debatter er en del af Kulturmødets digitale program, og alle kan derfor se med online, når politikere, forskere, læger, fageksperter, kulturaktører, kunstnere og musikere bygger bro mellem kultur, kunst og sundhed. 

Læs om og find link til de to debatter herunder.

Kulturen støtter sundheden - støtter sundheden kulturen? 

De seneste år har der været et stigende antal projekter og undersøgelser, der påviser kulturens sundhedsfremmende effekter - især i forhold til den mentale sundhed, der i disse år er mere udfordret end nogensinde. På trods af de mange gode resultater og evidens på området – blandt andet i WHO’s omfattende rapport fra 2019 – er det stadig i høj grad drevet og finansieret af kulturområdet. Det udfordrer kulturinstitutionerne, men sætter også begrænsninger for udviklingen på området. Hvad skal der til, så indsatserne forankres på tværs af forvaltningsområder og sektorer? Hvordan kan der skabes politisk ejerskab på nationalt, regionalt og kommunalt niveau?

VÆRT
Ane Cortzen

PANEL
Anna Paldam Folker, forskningschef Human Health Statens Institut for Folkesundhed
Astrid la Cour, direktør Frederiksbergmuseerne
Per Larsen MF, sundhedsordfører Det Konservative Folkeparti
Henrik Møller MF Socialdemokraterne
Ditte Roth Hulgaard, konstitueret overlæge og klinisk lektor på Børne og Ungdomspsykiatrisk afdeling på OUH
Karsten Auerbach, billedkunstner, medudvikler af projekt ’Kunsten at male sig ud af et hjørne’ på OUH

Link til onlinedebat: https://fb.watch/7SZbNOuhx3/

Når kunstnere træder i sundhedens tjeneste

Kunsten har alle dage haft en positiv indvirkning på menneskets velbefindende og helbred. En farverig buket af kunstnere sætter i denne debat ord og billeder på, hvad kunstneren kan gøre for vores livskvalitet og mentale sundhed i dag. Afbrudt af et musikalsk øjeblik stiller vi spørgsmålet, hvorledes vi kan fremme brug af kultur som medicin i kommuner og regioner. Her udfordres politikere, som i kraft af deres indflydelse og personlige engagement, måske kan gøre en forskel.

VÆRT:
Christian Have

PANEL:
Marit Benthe Norheim, billed- og rumkunstner
Keld Hosbond, vicerektor og musiker Det Jyske Musikkonservatorium
Rikke Thomsen, musiker
Gitta Malling, teaterleder og instruktør, Limfjordsteatret
Ulla Astman, regionsrådsformand, Region Nordjylland
Hanne Roed, næstformand Regionsrådet Region Midtjylland
Mads Duedahl, sundheds- og kulturrådmand, Aalborg Kommune og formand for Nordjyllands kulturaftale
Amalie Bakkær Munk Andersen, Kandidatstuderende i antropologi (projekt Musikalske Besøgsvenner)

Link til onlinedebat: https://fb.watch/7SZsNMXHBP/

Tags:

Kulturmetropolen august 16, 2021 02:41 pm
Hvad er kulturmetropolen? Samtalesalon UNG SKABER