ViceTalents er skudt i gang


Hvor går man hen, hvis man elsker musik, gerne vil arrangere koncerter og live-musik events, men ikke nødvendigvis har lyst til spille selv eller til at stå på en scene. Et muligt svar er: ViceTalents – et nyt forløb for livemusikarrangører, som blev kickstartet i januar. Forløbet består af 4 seminardage med indføring i den danske musikbranche, og deltagerne arbejder med cases fra musikbranchen, møder branchefolk og får feedback fra den professionelle musikbranche og netværk med mange andre livemusik-entusiaster fra Musikmetropolens 14 kommuner.

 

”der findes ikke så mange tilbud, der løfter dem der gerne vil om bag ved scenen, og det forsøger vi nu at ændre på. Vi er 14 kommuner som samarbejder, og derfor kan vi løfte niveauet endnu højere op. På den måde kan vi være med til at udvikle endnu flere og dygtigere livearrangører, som skaber koncerter og events lokalt,” siger Dorte Hartmann, projektleder fra Musikmetropolen.

 

De over 30 deltagere til det tværkommunale livemusik-projekt ViceTalents mødte hinanden for første gang en kold lørdag formiddag, den 20/1-2018, på spillestedet Gimle i Roskilde. Deltagerskaren var mangfoldig med deltagere fra 16 år til omkring de 70 år. De mange deltagere præsenterede sig selv og deres forventninger til forløbet og blev herefter introduceret for forskellige livemusik-arrangementer, som de kan være del af i løbet af foråret. Deltagerne blev yderligere præsenteret for A til Z af bookingdelen af livemusikbranchen ved Lauritz Jørgensen, kunsterisk leder på Gimle og Anders Wind, bookingagent fra bureauet 3rd Tsunami.

 

Claus Vittus, 59, fra Halsnæs har meldt sig til ViceTalents fordi han gerne vil have indblik i de vilkår, der er for livemusikken i Danmark.

Jeg forventer at møde en masse mennesker, som er engagerede i livemusik i Danmark. Alle de forskellige mennesker, som har meldt sig til, fra ung til gammel, professionel til halv-professionel

Bag arrangementsrækken står Musikmetropolen, spillesteder, kulturkonsulenter, musikskolefolk og andre musikaktører fra Roskilde, Furesø, Halsnæs, Køge og Albertslund, som har udviklet konceptet sammen.

 

 

 

Tags:

Emilie Junget januar 30, 2018 10:49 am
Er du Kulturmetropolens nye studentermedhjælper? Fundraising og Q&A - ViceTalents i Nordsjælland