”Unges spor i tiden” er resulteret i en række anbefalinger

Henover 14 dage i september 2018 præsenterede Kulturmetropolen i samarbejde med historie- og vidensfestivalen Golden Days 12 unikke events under overskriften ´Unges spor i tiden´. Anledningen var Golden Days festival ´Historiens B-sider´ og forud for afviklingen lå et knap 10 måneders langt udviklings- og samskabelsesforløb med intet mindre end 100 lokale kulturinteresserede unge, 23 kulturinstitutioner og en lang række fagprofessionelle.
Processen, der inkluderede flere workshop-forløb og en kulturcamp for unge og professionelle, havde fokus på rekruttering, samskabelse, ideudvikling, projektledelse, markedsføring og afvikling. Det skete under ledelse af Kulturmetropolens ungeindsats USKIK og Festival&Events.

Gæsterne blev inviteret ind til at anskue og opleve historien fra nye vinkler og med et ungeperspektiv for at gøre os alle klogere på, hvilken fremtid vi går i møde. Publikumstallet nåede op over 1000 gæster og bekræftede projektet relevans for både unge og kulturinstitutionerne.
Du kan læse meget mere om projektet her.

Efter projektets afslutning er der netop udkommet en evaluering af forløbet, samarbejdet og de erfaringer, som ”Unges spor i tiden” har genereret. Et af de store punkter i denne evaluering er blandt andet samarbejdet mellem kommunale institutioner og de unge. Her har det vist sig, at det har været en udfordrende, men også en lærerig proces for både kulturinstitutioner, kommuner og de unge. Budskabet lyder blandt andet på ”Hav tillid og giv ansvaret til de unge. Det lønner sig.”, hvorfor der i løbet af projektet også er opstået gode og positive ungefortællinger ude i kommunerne. Alt i alt har samarbejdet med Golden Days været givende, da projektet er resulteret i nye spændende samarbejder på tværs af institutioner ude i kommunerne, konkrete erfaringer og ny viden om rekruttering af og samskabelse med unge kulturskabere. Tilsvarende har projektet også generet ny inspiration og et større netværk samarbejdspartnerne i mellem. 
Læs
hele evalueringen og anbefalingerne til samskabelse af events mellem unge og kulturinstitutioner her.

 

Tags:

Katharina Raagaard februar 27, 2019 12:24 pm
Deltagerne til POPKORN Nordic er nu udtaget Resultaterne af at være en del af Kulturmetropolen