BROBYGNING mellem unge og kommuner

USKIK og JA!-kontoret i Helsingør inviterer til brobygning på Kulturmødet på Mors.  Det sker fredag den 24. august kl. 16.45 - 18.15.

Mange kommuner vil gerne skabe gode muligheder for at unge kan være aktive kulturskabere og mange unge vigerne skabe kultur. Alligevel er det som om at broerne mellem unge og kommuner har svært ved at blive bygget, vedligeholdt og vise sig bæredygtige.

Det sætter vi fokus på, når Helsingør Kommune og USKIK inviterer beslutningstagere, unge og andre interesserede til vandrende samtaler og fælles dialog, hvor vi sammen finder frem til hvordan gode og bæredygtige broer bygges mellem kommunerne og unge med kulturel skabertrang.
Hassan Preisler, har takket ja til at være moderater på samtalen, som starter ved Pavillon på Kulturpladsen og slutter ved SamtaleScenen ved Kulturfjorden – hvor vi deler viden, samler op og udformer et manifest.

 

Det bliver rigtig godt og vi glæder os til at se dig.

Du kan finde invitationen her.

For spørgmål er du velkommen til at tage kontakt til Projektchef for USKIK, Nana Friis Madsen, på ungekultur@gmail.com/2943 5363 eller Gry Jensen fra Ja-kontoret på 2531 1133.

Tags:

Katharina Raagaard juli 11, 2018 09:17 am
Musikmetroplens netværks- og inspirationsmøde