Urban Grrls

Drømmer du om at synge, rappe eller producere et beat?

• Er du pige og er du 15 år eller ældre?
• Vil du tage dine skills til det næste niveau?
• Vil du lære af de bedste i branchen?
• Vil du være en del af et eksklusivt hold kun med piger?

Ansøg her om at blive en del af Urban Grrls her.

Hav en lille lydbid klar via link . (Det kan være link til soundcloudprofil, en youtubevideo eller et link til en mobiloptagelse af dig der synger, rapper eller producere eller andet. Kontakt underviser Jesper Helles på jesperhelles@gmail.com, hvis du får problemer med det)

Ansøgningsfrist 15. februar.

Urban Grrls forløbet er 5 aftensessions om onsdagen i uge 9-13 kl. 17-20 med producere, musikere og sangere. Forløbet vil foregå i studierne på Ishøj Ungdomsskole.

Urban Grrls kan være din vej ind i musikbranchen med hjælp fra succesfulde artister og producers.

Du kan downloade folderen her.

Kriterier

• Vi leder efter dig, der har erfaring med musik og komposition, især RnB eller måske endda hiphop og rap. Du har sunget eller spillet et instrument gennem længere tid, eller måske begge dele. Du har måske spillet covers af yndlingsartisternes sange og er begyndt at skrive dine egne numre eller lege med ideen om det? Måske har du allerede været i studiet og prøvet det af - måske synger du kun derhjemme. Det kan også være, du helst bare vil komponere og producere og lade andre om at synge og rappe på dine tunes. Du savner et sted, hvor du sammen med andre ligesindede kan få dine ideer realiseret for alvor og få professionel hjælp til at tage sangene til det næste niveau.
• Vi leder også efter dig, der elsker rap, hiphop og RnB. Du følger med i genren, både herhjemme og i udlandet. Du elsker selv at rappe og synge. Du har ikke gået til hverken sang eller spiller et instrument, men du kan mærke at du kan noget. Folk omkring dig ved, du kan noget, når du rapper eller synger for dem. Måske er det Cardi B eller Nicky Minaj-rim, du fyrer af, måske er det noget du selv har skrevet. Det kan være, du kun rapper på dit værelse for dig selv. Det kan være du synger for de tætte veninder på blokken. Det kan også være, du står på bordet foran alle til en fest og fyrer den af. Om du har indspillet eller sunget i mikrofon før eller ej, så ved du, at det du kan, skal ud til verden, hvis du altså turde.
• Erfaring med musikprogrammer er ingen forudsætning.
• Du behøves ikke at have tilknytning til hverken musikskole eller ungdomsklub.

Undervisere har arbejdet med: Kaliber, Pharfar, Natasja, Kaka, Wafande, Sleiman, Gilli, Sivas, Mellemfinga, Jimilian, Joey Moe, Eebz, Tekashi, 6ix9ine, Freshi, Nabiha, Sharin Foo, Pernille Rosendahl.

Genrer vi dækker: RnB, Hiphop, Rap, Westcoast, Eastcoast, Trap, Afrotrap, , Reggae, Dancehall,

Urban Grrls er skabt sammen med Ishøj Kulturskole, Ishøj Ungdom, Ballerup Musik- og Kulturskole, Ung i Gladsaxe, Gladsaxe Musikskole, ABC – Albertslund, Bakkens Hjerte Albertslund og Musikmetropolen, der en del af Kulturmetropolen.